IT og Telestyrelsen havde i november 2009 en høring omkring fremtidig brug af trådløse mikrofoner og in-ear. Høringssvar og høringsnotat kan nu læses på høringsportalen:
Gå direkte til høringssvar (PDF): Hørings svar
Gå direkte til IT og Telestyrelsens hørings notat: Hørings Notat
***********************************************
Konklusion p.t.
823 - 831 MHz kan fremover anvendes til trådløse mikrofoner og in-ear.
Det overvejes at gøre 470 - 790 MHz tilladelses frit, og dermed ser det ud til at fornuften sejrer!
I den anledning, er det en idé at se på hvilke frekvenser man fremover kan kaste sig over. Derfor lavede jeg en oversigt over hvor i landet nuværende TV kanaler bruges fra 470 - 862 MHz. Jeg vil løbende søge at opdatere oversigten.
Frekvensoversigt pr. oktober 2009
Nu er ikke alt fryd og gammen fordi der åbnes op for nye frekvenser. Man skal være opmærksom på, at TV stationer sender med stor effekt, og selvom man er lidt væk i frekvens, så kan der være afledte frekvenser (intermodulation) og almindelig støj.
Dette påvirker ikke kun modtagere, men også sendere! Det der sker, er at en antenne ikke kun virker som "afsender" - den virker også som "modtager". Når der så er et kraftigt signal i nærheden, så kan dette signal gå ned i senderen og modulere (forurene) det signal man ønsker at afsende.
For at undgå denne situation af udefrakommende "radio-forurening", så skal man anvende en såkaldt RF Circulator / Isolator. Du kan læse en teknisk redegørelse i dette dokument fra Philips: Ciruclator
Circulatorer fungerer optimalt indenfor en begrænset båndbredde - derfor ser man dem ikke anvendt i bredbånds systemer. Circulatorer er dyre - derfor ser man dem ikke i billige systemer.
På modtager siden, har man lidt den samme problematik. Til trods for at synteseelektronik bliver bedre og bedre, så er der stadig en radiomixing der skal foretages med SAW filtre. Lectrosonics har stor erfaring fra utallige film, TV serier, live-broadcast, koncerter, teatre m.v., og deres løsning indebærer at man har en bredbånds antenne modtager, og derudover et modul der fortager den egentlige radiomixing og leverer audiosignalet.
I områder hvor der er endnu mere radiostøj (f.ex. Broadway), anvendes der moduler med "tracking frontend" som filtrerer endnu kraftigere. Når man skal modtage et radiosignal drejer det sig ikke kun om at modtage - det gælder endnu mere om at "afvise". F.eks. en 100 MHz båndbredde med 2 50 KW TV stationer i nærheden modtager rigtig meget støj, hvilket kan give store problemer selvom man ligger i den "rigtige" ende.
At der åbnes op for 470 - 790 MHz er altså rigtig godt, men det stiller også nye krav til det tekniske udstyr. Og dem skal vi så til finde ud af hvordan de bedst bliver honoreret.
Jeg håber der åbnes op for 470 -790 MHz hurtigst muligt - måske inden 2012, måske 2011. Men anskaffer man sig Lectrosonics inden, så er priserne for ændring af frekvenser ikke dyre, og man får den bedste radio og bedste audio indtil da.
Læs mere om Lectrosonics på www.lectrosonics.com
Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev her: www.acsystems.dk/nyhedsbrev.html
onsdag den 24. marts 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)