mandag den 10. oktober 2011

TDC og Telia kører LTE frem

TDC og Telia har i dag offentliggjort hvor langt fremme de er med udrulning af LTE. Brugere af trådløse systemer i 800-820 MHz kan dog godt tørre sveden af panden, for det er i området omkring 2,6 GHz der rulles ud i første omgang.

Imidlertid er det nu tydeligt, at der kommer til at ske noget, og det vil gå stærkt, når 790-863 MHz frigives til LTE formål. I løbet af foråret 2012 vil området blive aktioneret og man må forvente at TDC, Telia og 3 står på spring med at sætte udstyret op og afprøve dækning.

Så i løbet af 2012 må man forvente sporadiske forstyrrelser i frekvensområdet 800-820 MHz. Derfor er det allerede nu en god ide at planlægge sig udenom problemerne.

http://www.business.dk/tech-mobil/tdc-og-telia-fyrer-nyt-supermobilnet-af-i-dag 

tirsdag den 14. juni 2011

LTE, datatrafik og 700 MHz / 2020

Der har netop været en høring omkring udskydelse af 800 MHz auktionen, og resultatet er blevet at auktionen der udskudt fra ultimo 2011 til marts 2012.

I [høringssvarene] kan bl.a. læses at TDC satser stort på at rulle LTE ud hurtigst muligt (i drift fra 1. januar 2013), og ønsker adgang til test-licenser i slutningen af 2012 for at sikre stabilt og effektivt netværk. Det betyder at alle trådløse apparater i 800-820 MHz området har ca. 1 år tilbage indtil man må forvente forstyrrelser.

I dag er det også kommet frem at Telenor og Telia slår deres netværk sammen. På den måde kan der allerede nu sættes navn på de tre vindere af LTE licenser: TDC, Telia/Telenor og 3.  

***
Hvorfor er LTE så vigtigt? IT og Telestyrelsen havde en [pressemeddelelse] om at smartphones bringer eksplosion til datatrafik.

Fra IT og Telestyrelsen:
"Danskerne er for alvor begyndt at bruge deres mobiltelefoner til at gå på internettet, viser nye tal fra IT- og Telestyrelsen.

Smartphones har for alvor gjort deres indtog i Danmark, og danskerne anvender i høj grad de nye muligheder, som de avancerede telefoner giver. Således er datatrafikken fra mobiltelefoner vokset 86 pct. fra første til andet halvår 2010. Samtidig er antallet af abonnementer til mobiltelefoner, der har været anvendt til datatrafik, steget med næsten 400.000 på et halvt år til 2,6 mio. abonnementer ved udgangen af 2010. "

***

Lige nu (juni 2011) er der ikke mange apparater der kan anvendes til LTE i 2,6 GHz eller 800 MHz området, men i de næste 1-2 år forventer jeg at alle nye apparater supporterer LTE.

Har man overvejelser omkring nyt trådløst udstyr til mikrofon eller in-ear bør man overveje investeringshorisont. I USA er området over 700 MHz forlængst gået til anden anvendelse, og i Danmark er der udarbejdet en rapport der peger i retning af, at broadcast og trådløse må aflevere frekvenser over 700 MHz til bredbånd og data. Dette forventer jeg sker omkring 2020. Altså anbefaler jeg at man lægger sig under 700 MHz.

onsdag den 9. februar 2011

Udrulning af LTE kan ske hurtigt med ny teknologi

Området 800-820 MHz der hidtil har været til rådighed for trådløse audio systemer nedlægges pr. 31. december 2012 og overdrages til LTE teknologien for mobilt bredbånd.

En ny basestation med antenne fra Alcatel-Lucent sætter helt nye standarder i både størrelse og effektivitet. Det betyder at netværket kan blive mere fintmasket og dermed bedre for brugere af mobilt bredbånd.

For brugere af trådløse systemer i området 823-831 MHz kan det betyde problemer når man ligger i center-gap'et mellem up- og down-stream, fordi støjen fra datatransmissionen vil lægge sig som bredbåndsstøj i området og risikoen for interferens og intermodulation stiger kraftigt.

Du kan læse mere om den nye antenne på elektronikbranchen.dk.
Ny mobilantenne kan revolutionere udrulning af bredbånd

onsdag den 12. januar 2011

TDC presser på for LTE (4G) og DSB arbejder for at undgå interferens

Først den gode nyhed. IT og Telestyrelsen har udviklet en "app" til Android, men der arbejdes på at lave "apps" til Iphone, Blackberry og Nokia (Symbian).

App kan findes her!

***

I Sverige er udrulning af LTE i fuld gang, og de svenske jernbaner har analyseret de udfordringer som de forventer LTE kan give dem i deres GSM-R system der anvendes til at styre jernbane trafikken.

Denne problemstilling er aktuel fordi der er et bånd omkring 823-831 MHz tiltænkt mikrofoner der ligger imellem de to LTE up/down link bånd.

LTE båndet går fra 790-862 MHz og GSM-R har uplink på 876-880 MHz.

Læs hele artiklen fra www.elektronikbranchen.dk her!

***

LTE udbygningen i Danmark er i fuld gang, og TDC skubber på for at få lov til at gå igang med 800 MHz båndet. Og fra regeringens side ønsker man at 800 MHz skal spredes godt ud til alle landdistrikter, således at alle kan få mobilt bredbånd.

Som det er i dag, udrulles i første omgang 2,6 og 1,8 GHz til LTE. 800 MHz vil blive tilbudt fra 1. januar 2013, og som det ser ud nu, så er det datoen hvor det er i operativ drift = forstyrrer trådløse systemer der opererer i 800-820 MHz båndet.

Der vil løbende blive opdateret på "mastedatabasen" så man kan se hvor der arbejdes.

Læs følgede artikler for yderligere information:

Kort afslører LTE-dækning i Danmarks fire største byer   
TDC: Auktionsnøl giver langsommere og dyrere 4G-dækning  
Regeringen overvejer at stille krav til 4G-dækning