mandag den 10. oktober 2011

TDC og Telia kører LTE frem

TDC og Telia har i dag offentliggjort hvor langt fremme de er med udrulning af LTE. Brugere af trådløse systemer i 800-820 MHz kan dog godt tørre sveden af panden, for det er i området omkring 2,6 GHz der rulles ud i første omgang.

Imidlertid er det nu tydeligt, at der kommer til at ske noget, og det vil gå stærkt, når 790-863 MHz frigives til LTE formål. I løbet af foråret 2012 vil området blive aktioneret og man må forvente at TDC, Telia og 3 står på spring med at sætte udstyret op og afprøve dækning.

Så i løbet af 2012 må man forvente sporadiske forstyrrelser i frekvensområdet 800-820 MHz. Derfor er det allerede nu en god ide at planlægge sig udenom problemerne.

http://www.business.dk/tech-mobil/tdc-og-telia-fyrer-nyt-supermobilnet-af-i-dag