Det betyder, at fremover er frekvenserne 800-820 MHz ikke kun til trådløse mikrofoner eller in-ear monitors. Dette er ikke kun dårligt nyt, det er også godt nyt, for det åbner for anvendelse af mange flere kanaler i de såkaldte "white spaces".
I USA har de igennem flere år gennemgået samme proces med succes. Med kvalitets systemer (som f.eks. Lectrosonics som jeg selv forhandler), kan man trænge igennem baggrundsstøj fra Radio og TV sendere som ligger uden for området.
Det vil sige, at når der etableres DTV i Tolne Nibe området i kanal 63, så kan man stadig anvende trådløst udstyr i kanal 62 og 64. Har man indbygget scanner i modtageren (som Lectrosonics har) bør man endda kunne finde frie kanaler i kanal 63. Med tilladelse fra IT og Telestyrelsen kan man envidere anvende udstyr fra 470MHz til 862 MHz.
Nedenfor gengiver jeg et uddrag fra IT og Telestyrelsens information omkring de ændringer der kommer til at ske.
"Anvendelse af frekvenser til trådløse mikrofoner
I den danske frekvensplan er der afsat frekvensbånd, der kan anvendes til trådløse mikrofoner og PMSE (Programme Making and Special Events) generelt. I visse af båndene kan frekvenserne anvendes uden tilladelse, i andre frekvensbånd kan anvendelse kun ske på grundlag af en tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen.
I forbindelse med overgangen til digitalt tv pr. 31.10.2009 vil der ske ændringer i anvendelsen af frekvensbåndet 470-790 MHz. Derudover vil frekvensbåndet 790-862 MHz fremover skulle anvendes til digitale tv-udsendelser. Som følge heraf vil der ske en begrænsning af de frekvenser, der kan anvendes til trådløse mikrofoner og IEM."
"Frekvensbåndet 800,1-819,9 MHz (tv-kanaler 62-64)
Frekvensbåndet 800,1-819,9 MHz er afsat til broadcast (tv-udsendelse) og tilladelsesfri anvendelse af trådløse mikrofoner. Frekvensbåndet har ikke tidligere været anvendt til tv formål i Danmark. I forbindelse med overgangen til digitalt tv pr. 1. november 2009, vil disse kanaler imidlertid komme i brug. Således er kanal 63 og 64 allerede taget i anvendelse af Boxer på henholdsvis Nibe og Åbenrå tv-senderne.
De trådløse mikrofoner kan i et givet geografisk område anvende de frekvenser, der ikke anvendes til tvudsendelse. Nabolandenes anvendelse af tv-kanaler kan også påvirke anvendelsen af trådløse mikrofoner i Danmark. Som følge heraf vil der i de geografiske områder, hvor der anvendes en af de ovennævnte tvkanaler til digitalt tv, eller hvor et nabolands brug af frekvenser til digitalt tv påvirker frekvensanvendelsen i Danmark være mindre kapacitet til rådighed til trådløse mikrofoner på grund af gensidige forstyrrelser."
Som det fremgår, vil der fremadrettet være mulighed for at benytte frekvenser der ligger udenfor 800-820 MHz, men du skal have tilladelse til at anvende dem. Denne tilladelse gives tidsbegrænset og tilknyttes en adresse / område.
I nedenstående områder vil der fremover være problemer i 800-820 MHz området:
- Tolne-Nibe- Kanal 63
- Thisted - Kanal 62
- Aabenraa - Kanal 64
- Tommerup + Svendborg - Kanal 61
- Vordingborg + Nakskov - Kanal 63
- Rø - Kanal 62
Endvidere vil jeg lave en forklaring til de afgifter der fremover opkræves for anvendelse af trådløse mikrofoner og IEM når de ligger uden for det nuværende 800-820 MHz.
Til slut er der tilbud til Lectrosonics kunder om hjælp med at søge de forskellige tilladelser, og andre initiativer til støtte for vore kunder er også på vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar